Opstart af sagen

Kære medlemmer af Fonden Live
 
Vi håber at I alle har haft en god sommer og er ved godt mod.
 
Nu nærmer tiden sig, hvor retssagen mod vores tidligere arbejdsgiver SAS starter.
 
Fredag den 12. august havde vi et kort møde med vores advokater, som kunne informere os om at sagen starter og kører som følger:
6. september og 8. september herefter en kort pause frem til 13.+14.+15. september. Igen en pause frem til den 5. oktober samt igen den   11.+12. oktober
 
Vores advokater forventer at selve afgørelsen falder medio november 2016.
 
Vi arbejder derfor på, at afholde Generalforsamling umiddelbart herefter – vi vender snarest tilbage med en præcis dato.
 
Tidspunkter for start og afslutning på retsdagene forsøger vi at finde frem til hurtigst muligt  –  samt hvor mange tilhørere der kan overvære retsdagene – hvis det skulle have interesse for nogen.
Vi vender tilbage omkring ovenstående hurtigst muligt.
 
Venlig hilsen
Bestyrelsen